AIRCONDITION
Hvorfor vælge aircondition?
Med aircondition opnår De et behageligt indeklima, uanset hvor varmt det måtte være udenfor. Aircondition stabiliserer temperaturen på et ønsket niveau og skaber dermed et sundt og indbydende arbejdsmiljø. Derudover kan aircondition kraftigt reducere mængden af støv, cigaretrøg og andre generende partikler i luften. Aircondition handler imidlertid om meget mere end et behageligt indeklima. For høje temperaturer påvirker nemlig i betragtelig grad effektiviteten og koncentrationsevnen. Faktisk er det bevist, at for hver grad temperaturen overstiger 19 grader, falder effektiviteten med omkring 10 %. Således kan en effektiv aircondition hæve effektiviteten betydeligt blandt de ansatte.
Anvendelse
Et aircondition anlæg er bygget op omkring en kølekompressor, med hvilken De selv kan styre blandingen af kold og varm luft samt mængden af luft, der blæses ud. De fleste aircondition anlæg består af to varmevekslere, som enten kan afgive varme eller absorbere varme fra den omgivende luft. Således kan et aircondition anlæg både fungere som et apparat til opvarmning samt til nedkøling.
Funktioner og opsætning
Aircondition har en gavnlig og positiv effekt, hvad enten det drejer sig om kontorlokaler, butik, hoteller eller lignende. Hos Horsdal’s Køleservice har vi stor erfaring med montering og anvendelse af aircondition anlæg. Vores anlæg er driftsikre og enkle at bruge. Temperatur såvel som luftretning kan nemt reguleres efter Deres ønske. Til flere af vores aircondition anlæg medfølger en praktisk fjernbetjening, så De hurtigt og enkelt kan justere temperaturen op og ned efter behov.
Hvordan virker aircondition?
Aircondition virker ved hjælp af særlige gasser, der henholdsvis komprimeres og ekspanderer, hvorved trykket og temperaturen stiger og falder. Visse specielle gasarter overgår til væskeform, når de komprimeres, hvorefter de fordamper til gas, når de ekspanderer. Det er gasarter af denne type, som anvendes i aircondition anlæg. Når luften passerer gennem aircondition anlægget bliver den filtreret, så partikler forhindres i at spredes i rummet. Aircondition kan også leveres med varmefunktion, hvilket kan være praktisk i de kolde vintermåneder og desuden nedsætte varmeforbruget betragteligt.
Praktisk information
Aircondition fås både som faste og transportable anlæg alt efter ønske. Hos Horsdal’s Køleservice har vi et stort udvalg, både hvad angår størrelse og funktioner. Som hovedregel gælder det, at jo større lysindfald, der er i det givne rum, jo større er behovet for nedkøling. Såfremt anlægget skal bruges i arbejdslokaler, kan det ligeledes være en fordel at tage støjniveauet i betragtning. Hos Horsdal’s Køleservice tilbyder vi flere smarte aircondition modeller med et absolut minimum af støjgener.
Kontakt
Hvis De er interesseret i at få installeret et aircondition anlæg, står vi altid til rådighed med gode råd og professionel vejledning. Horsdal’s Køleservice har mange års erfaring i at vælge den perfekte løsning, så De kan få det mest optimale anlæg til den bedste pris. Kontakt os allerede i dag og hør